Stohn Advokatanpartsselskab søger juridiske assistenter til alsidigt juridisk arbejde.

Dine opgaver hos os

Vi har kontor på Esplanaden 26, København K, og søger en juridisk assistent til varetagelse af alsidigt arbejde. Efter oplæring vil du indgå i vores team, som oplever stor tilgang af sager.

Som juridisk assistent kommer du til at prøve kræfter med adskillige områder og opgaver, og du vil få smagsprøve af livet som advokat, hvilket især er relevant, hvis du overvejer at læse jura efter et eller to sabbatår.

En dag på kontoret kan blandt andet indeholde:

  • Oprettelse af inkasso-, foged- og civile sager.
  • Sagsbehandling.
  • Arkivering.
  • Korrekturlæsning.
  • Assistance i receptionen, herunder med omstilling af telefoner.
  • Håndtering af frokost.
  • Diverse ad hoc-opgaver og øvrige forefaldende opgaver. Vi kan tilbyde et spændende arbejde med et højt fagligt niveau og godt sammenhold, hvor du både vil få udfordringer og mulighed for at opnå nye færdigheder og kendskab til advokatbranchen, der kan hjælpe dig i dit valg af både fremtidige uddannelses- og karriereveje.

Arbejdstid

Fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med fast løn.

Det forventer vi af dig

  • Du er blevet student eller har afsluttet lignende uddannelse med gode karakterer, og planlægger at holde et eller flere sabbatår før videre uddannelse.
  • Du er særdeles dygtig til at formulere dig.
  • Du er fortrolig med IT.
  • Du har en høj sans for kvalitet, er servicemindet, udadvendt, effektiv og har en god ordenssans.
  • Som kollega opleves du som en gevinst for et team – både fagligt og socialt. Dit positive engagement smitter, når du tager initiativ til forbedringer sammen med dine kolleger.

Sådan søger du

Send din ansøgning med CV, eventuelle anbefalinger og karakterudskrift til advokat Allan Stohn på as@stohn.dk senest mandag den 7. maj 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte advokat Allan Stohn direkte på telefon 42 53 55 55.

Vores persondatapolitik i forbindelse med ansættelsesprocessen kan læses her.